illustration

Illustrationer hjælper os med at billedliggøre det, vi læser, hører eller får forklaret. Når en tekst er suppleret med billeder eller illustrationer, kan vi som formidlere nå længere i vores kommunikation til modtageren. Illustrationer kan gøre det tydeligere for modtageren, hvad der menes med teksten. Og et budskab, der er formidlet både tekstmæssigt og billedligt, har større chance for at fæstne sig hos modtageren.

Én god illustration siger mere end 100 ord
Alice og katten

hvorfor kan jeg ikke bare bruge gratis illustrationer?

Det kan du selvfølgelig godt. Men der er et par ting, du skal tænke over, før du vælger gratis illustrationer.

Dine konkurrenter har ofte adgang til de samme gratis illustrationer. Hvis I bruger de samme billeder, bliver det svært at skille sig ud, og det bliver tilsvarende svært for modtageren at skelne den ene udbyder fra den anden. 

Det kan også være svært at gennemskue, om de gratis billeder virkelig er gratis, eller om der er en ophavsret til billederne, som du uforvarende kommer til at krænke. Det kan koste bøder ikke at have styr på ophavsrettigheder.

coaching mobil

hvis jeg køber Stock-billeder, går det så ikke? 

Stock-billeder kan sagtens have deres berettigelse, og har du sat dig ind i de brugsrettigheder, der gælder for det enkelte billede, så har du dit på det tørre rent juridisk.

Alligevel er det ærgerligt, når du pludselig opdager, at det billede du har købt og brugt til at styrke dit image, samtidig bruges af andre virksomheder, der sælger eller formidler noget helt andet med det samme billede. 

Der er så mange bittesmå ting og detaljer, som vi afkoder, når vi ser et billede, og mange stock-billeder vil derfor have detaljer, som kan vildlede mere end understøtte. Det kan være alt fra natur til indretning over etnicitet til beklædning. Det er ganske små marginaler, der gør, at et billede for eksempel giver en fornemmelse af Sydeuropa og derfor ikke duer til at sælge danske jordbær.

Det er vigtigt at undersøge, om de billeder, du vælger, giver modtageren de associationer, som du gerne vil opnå. En god illustration eller et godt billede skærper din kommunikation, mens en dårlig illustration eller et dårligt billede mudrer kommunikationen og udvisker dine pointer. 

hvorfor skal jeg bruge originale illustrationer og billeder?

Når du selv har givet oplæg til en illustration eller et foto, så vil det sandsynligvis bedre afspejle det, du ønsker at formidle. Du kan med et godt samarbejde med din fotograf eller illustrator bestemme præcis hvilken stemning, du har behov for at formidle. På den måde understøtter du dit budskab endnu bedre. Der vil være mere sammenhæng i dit samlede budskab – tekst og billede – og det hele vil være mere dig.

Har du behov for en række illustrationer, når du skal formidle din viden, så kan du lettere arbejde med en fast illustrator eller fotograf, som, jo længere I samarbejder, vil spore sig ind på dit ønske og levere mere træfsikkert, hver gang du bestiller. 

Du kan få din helt egen streg eller stil, som kun du har ejerskab på. Det vil få dit materiale til at skille sig ud, og ved første øjekast vil modtageren sagtens kunne dechifrere, at dette kommer fra dig. Du kan tilføje en originalitet til dit image, som du ikke opnår ved at bruge de samme billedematerialer, som dine konkurrenter. 

det man vander
mestringsplan - fugle til inspiration

dine tanker, dine kunder, dine medarbejdere

Originale illustrationer, som er skabt ud fra dine tanker og ideer, afspejler så meget bedre det budskab, du vil ud med. Det giver bedre sammenhæng mellem dine ord og billeder, og det betyder tryghed for modtageren og større troværdighed til dit budskab.

Når du vælger at få taget dine egne situationsbilleder, eksempelvis med dine medarbejdere eller dine kunder, så viser du noget af dig og din virksomhed. Det opbygger tillid til dig som udbyder, og kunden kan bedre danne sig et billede af, hvad de skal forvente. Den udbyder, kunden har størst tillid til, vinder oftest, når der er flere udbydere at vælge imellem. 

Hvad der kan synes som en lille ting – billeder og illustrationer – er i virkeligheden en vigtig brik i processen med at opbygge tillid mellem dig og dine kunder. Derfor er det heller ikke ligegyldigt, om de billeder og illustrationer, du bruger, viser dig og din virksomhed specifikt, eller om de viser noget helt generelt for din branche. 

cases

digitale illustrationer

Smukke digitale illustrationer som udarbejdes efter fotos 

Fragtmand på lager
Lastbil på bro

Sally Salamander – illustration af en børnebog

Digital illustration – stregtegninger over en baggrund af collage med digitale tegninger og fotos. 

Sally Salamander forside
Planter
Suppleanter
Debutanter
Provianter
Palisander
Cirkuselefanter
Duellanter
Sally Salamander stak

mestringsplan og visuelle guides

Illustreret i hånden og rentegnet som digital illustration.

Guides hygiejne
den fantaktiske mestringsplan

piktogram-serie til skiltningsopgave

Specialdesignet piktogram-serie efter virksomhedens særkende og behov. 

Fragtmandspiktogrammer mobil

Den ensomme bager – illustration af en børnebog

Akvareller og tegninger i et miks med digitale illustrationer

Den ensomme bager
Macarons
Opvask
æble illustration
illustration koldskål og sukker
Gifler

Enhver som har et hoved…

Digitale stregtegninger til en lille rimehistorie

Enhver kan gå med krone eller hat
Enhver kan gå med kasket eller diadem
Enhver kan gå med kyse eller nathue
Enhver kan gå med regnhat
Enhver kan gå med solhat
Enhver kan gå med parabol
Enhver kan gå med stetson
Enhver kan gå med hue
Enhver kan gå med hovedet bart

en god illustration

En god illustration understøtter dit tekstbudskab og øger forståelsen hos modtageren. Derfor er det vigtigt, at illustrationerne passer til teksten, så stilen matcher og hjælper modtageren på vej. Vi sikrer god sparring og hurtig levering.

Mangler du infografik eller illustrationer til dine oplæg eller tryksager? Det er vores speciale at finde et grafisk udtryk for det, som du har brug for at formidle. Lad os tage en snak om jeres behov, stil, formater osv.

Hvordan skal vi samarbejde?

Ring til os på 30264677 – eller tag kontakt her

Alle forespørgsler er velkomne – store som små. Vi ser frem til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med!

fantaktisk

Stilling Byvej 18, 8660 Skanderborg – T 3026 4677

fantaktisk

Stilling Byvej 18, 8660 Skanderborg

T 3026 4677

Skip to content