coaching

hvad er coaching?
Jeg tilbyder compassionfokuseret efter den fantaktiske metode. En blid og nænsom metode som har til formål at løfte dig, få dig til at se dig selv i dit højeste lys og få sat dine evner i spil, så du opnår det, du drømmer om. Præcis sådan som jeg vælger at se dig, når du kommer til samtale hos mig.
Jeg er her for at se dig fra din allerbedste side og hjælpe dig til at få øje på alt det smukke og kraftfulde, som gemmer sig i dig. Alt det vi som mennesker kan have rigtig svært ved at få øje på, når vi rammes af livets udsving, af tab og af mørke. Så har vi brug for at få lyset tilbage, og det finder vi sammen – du og jeg. Sammen styrer vi dig i mål i dit liv.
hvorfor coaching?
- Måske er du kørt fast og løbet tør for kræfter eller ideer til, hvad du skal gøre.
- Måske ved du, at livet har mere at byde på, men du kan ikke se, hvordan du får fat i det.
- Måske er du i en presset – ja måske ligefrem umenneskelig – situation og har svært ved at fungere og svært ved at kende dig selv.
- Måske står du midt i en krise og kan ikke finde hverken op eller ned, ud eller ind.
- Måske har du haft en livsomvæltende oplevelse.
- Måske er du begyndt at få øjnene op for dig selv på en helt ny måde.
Hvis du kan se dig selv i en eller flere udsagn her, så kan du have rigtig god gavn af coaching hos mig. Det er lige netop personer i disse faser af livet, jeg brænder for at hjælpe.
sådan foregår coaching hos mig
Coaching hos mig er en samtale. En samtale hvor målet er at tale om, hvor du er nu, hvor du kommer fra og hvor du gerne vil hen. En samtale hvor jeg stiller spørgsmål, og hvor vi sammen bliver klogere på, hvor netop dine forhindringer og blokeringer ligger og forstyrrer dig i at nå dine mål eller være i den udvikling, du ønsker dig. En samtale hvor vi finder ud af, hvordan du overvinder dine forhindringer, og hvor vi fejrer dine fremskridt.
hvem har brug for coaching?
Coaching er for alle. Det er nemlig menneskeligt at søge udvikling – det er evolution, samfundets udvikling og alverdens opfindelser de synlige beviser på. Vi har alle en stræben mod noget bedre – men nogen ønsker det selvfølgelig stærkere end andre. Måske er du en af dem?
Og denne stræben er fantastisk, for det betyder, at der, hvor vi er nu, er ikke en parkeringsplads. Hvis noget ikke spiller i vores liv, eller vi ikke føler os lykkelige, så er vi ikke dømt til at leve med fiasko eller ulykkelighed resten af livet. Vi kan gøre noget ved det!
Da alle mennesker er forskellige, er det også forskellige problemstillinger, vi møder i livet. Og derfor er det også forskellige løsninger, vi skal finde på vores problemer og udfordringer. Du skal finde din løsning. Den der passer lige præcis til dig.
I coachingen finder vi de svar, der ligger gemt i dig, og som du har svært ved at få øje på på egen hånd. Det blik, din coach kaster på dig udefra, er guld værd til at opdage, at der ligger skjulte styrker og muligheder i dig. Og der kræves ingen særlig viden eller forudsætninger for at blive coachet. Alle, der har et ønske om at udvide sin bevidsthed og arbejde ærligt med at udvikle sig selv, kan være med.

hvem er min coach?
Mette Gosmer er uddannet Coach med ICF-certificering fra Sofia Manning i 2021. Hun udbyder 1:1 og 1:2 coach sessions med fysisk fremmøde i Skanderborg eller online feks på Zoom.
Mennesker i krise er Mettes speciale, og hendes hjerte brænder især for mødre, der er udfordrede af børnenes psykiske vanskeligheder. Processen med at forstå sig selv og sit barn og derigennem blive en bedre mor, der tager vare på både barnet og sig selv, det er den støtte Mette tilbyder.

Læs mere om Mette her.
priser
950,- Session for 1 person (ca. 60 min)
1250,- Session for 2 personer (ca. 60 min)
20% rabat til studerende, pensionister og ledige
Book coaching
NB! Lad os hjælpes ad med at undgå fejl.
Udfyld formularen med dine ønsker og beskrivelser, så vender vi hurtigt tilbage til dig med forslag til, hvornår vi kan booke din næste session. Skriv meget gerne dit telefonnummer på også, så vi kan kontakte dig hurtigt.
Vi glæder os til at hjælpe dig!
Hvordan skal vi samarbejde?
Ring til os på 30264677 – eller tag kontakt her
Alle forespørgsler er velkomne – store som små. Vi ser frem til at høre, hvad vi kan hjælpe dig med!
fantaktisk
Stilling Byvej 18, 8660 Skanderborg – T 3026 4677 – hej@fantaktisk.dk
fantaktisk
Stilling Byvej 18, 8660 Skanderborg
T 3026 4677 – hej@fantaktisk.dk